Indrømmet, der har måske nok blæst lunere vinde over de lokale fjernvarmeværker. Den 1. januar 2019 bortfalder det tilskud en række af dem har fået for at vedligeholde deres udstyr, så de kunne levere strøm, når vind og sol har været i underskud. Det betyder en ændret økonomi for værkerne og sidste ende for deres ejere, borgerne.
Ud over at grundbeløbet bortfalder, har Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fremsat forslag om at ophæve tilslutnings- og forblivelsespligten. Det vil betyde, at alle fjernvarmekunder frit kan vælge, om de vil have fjernvarme eller ej. På den korte bane kan det skabe ragnarok for især de mindre værker. Årsagen er, at nogle husholdninger helt naturligt vil melde sig ud, fordi prisstigninger, som nævnt ovenfor, gør det attraktivt at skifte opvarmningsform. Da fjernvarme baserer sig på ”hvile-i-sig-selv”-princippet, betyder det, at dem, der bliver tilbage, får en endnu dyrere varme. Det er ærgerligt, fordi de lokale fjernvarmeværker netop taler ind i tidens trend om delefællesskaber – som i bund og grund er noget af det mest danske, vi kan forestille os.
I Mediegruppen hylder vi de gode fortællinger, fordi de ikke alene kan formidle, men også bevæge og samle os som mennesker. Og netop de lokale fjernvarmeværker har mulighed for at koble sig på nogle store fælles fortællinger, som både formidler, bevæger og samler.
I Mediegruppen oplever vi de danske fjernvarmeværker som en del af en større fortælling om Danmark. Det første fjernvarmeværk åbnede på Frederiksberg i 1903. 21 år senere end det første andelsmejeri og 12 år før den første andelskasse. Alle havde de det formål, at hvis flere gik sammen, så stod man stærkere. Hele fortællingen om fjernvarme bygger derfor på en række af de stærke værdier, det danske samfund er kendt for omkring deleøkonomi, fællesskab og demokrati.
Samtidig er de fjernvarmeværkerne en vigtig brik i en anden stor fortælling, der handler om den grønne omstilling. Ved at indføre nye teknologier inden for overskudsvarme, biobrændsel, geotermi, vind og sol kæmper bestyrelser og medarbejdere over hele landet for at gøre fjernvarmeværker grønnere ud fra målet om at udfase fossile brændstoffer inden 2030. I det hele taget er fjernvarmeværkerne optaget af udvikling. Det viste sig blandt andet på Dansk Fjernvarmes årlige landsmøde i oktober.
Mediegruppen var med på landsmødet, der over årene har udviklet sig til branchens absolutte mødested med mere end 2.000 deltagere.
– Jeg oplevede landsmødet som fjernvarmeværkernes mulighed for at netværke med kollegaer og fejre de succeser, som er skabt det seneste år. Samtidig er det et forum, der giver mulighed for at stoppe op i en travl hverdag og få lejlighed til at opdage nye trends, være i dialog med politikerne og se de seneste produktudviklinger, siger Stig Matthes Caspersen, kontaktchef i Mediegruppen.
På landsmødet hørte man derfor også om noget af det nyeste, man udvikler og forsker i nemlig Gigastorage. Her opsamler man varme i meget store bassiner, så man kan få endnu bedre udnyttelse af sol- og vindenergi. Geotermi blev præsenteret som et andet udviklingsområde. Her bruger man varme fra jordens indre og overskudsvarme fra datacentre, der er meget aktuelt med Apples og Googles indtog i Danmark.
Med årets fjernvarmepris fejrer landsmødet hvert år også et fjernvarmeværk, der har markeret sig. I år gik den velfortjent til Brønderslev Fjernvarme, der fik prisen for at have gennemført en omlægning fra 90% fossil til 90% grøn i løbet af få år via en målrettet indsats.
I Mediegruppen tror vi på, at de danske fjernværker kan gøre en endnu større forskel både som lokale delefællesskaber og distributører af grøn energi. For os var landsmødet en indsigtsfuld dag, som bekræftede os i, at værkerne har mulighed for at genskabe og udvikle en række stærke fortællinger, som giver dem gennemslagskraft langt ind i fremtiden.