Hvad er op og ned? Læs med her, hvor vi giver dig svar på nogle af myterne om at spare på varmen.
Falsk.
Det er kun, hvis du skruer alt for langt ned. Du skal blot holde temperaturen i dit hus på minimum 18 °C og sørge for at lufte ud. Så undgår du den kolde og fugtige luft, som skimmelsvamp trives godt i.
Du kan altså godt justere varmen lidt ned og spare på regningen, uden at der gror ubehageligheder i dine vægge.
Hver gang du skruer ned med 1 °C, sparer du cirka 5 % på dit varmeforbrug i følge Energistyrelsen.
Sandt.
Hvis du slukker for én radiator, vil der være en anden radiator, som skal arbejde hårdere for at varme rummene op. Og så bruger du mere varme.
Det smarteste er derfor at indstille alle radiatorer i dit hjem på det samme. Så er der ingen af radiatorerne, der kommer på overarbejde.
Hvis du gerne vil have en lavere temperatur i enkelte rum eksempelvis på soveværelset, kan du lukke døren til rummet og skrue ned. Så sparer du lidt der. Men husk at holde temperaturen på mindst 18 grader.
Falsk.
Det sker virkelig sjældent. Så der er ingen grund til at være nervøs for det. Det er typisk kun på modeller, der er mere end 10 år gamle.
Vil du være på den sikre side, kan du tjekke pumpen en gang om måneden, når du slukker i sommerhalvåret ved at tænde for den 15 sekunder og slukke igen.
Falsk.
Varmen fra ovn, opvaskemaskine og andre apparater kommer ud i dit hus, uanset hvad du gør. Det giver således ikke mening at åbne for ovnlågen eller døren til opvaskemaskinen. Det får blot varmen til at sive ud hurtigere. Men du sparer ikke noget på varmeregningen.
Til gengæld kan du spare lidt på elregningen, fordi køleblæseren i ovnen ikke skal køre så længe, hvis du holder ovnlågen åben, når pizzaen er kommet ud af ovnen.
Sandt.
For termostaterne i dine radiatorer vil tro, at du har det alt for koldt, når den kolde luft kommer ind. Derfor vil de sætte ekstra blus på, så de hurtigt kan varme rummet op igen. Og så hælder du bare varmekroner lige ud ad vinduerne.
Så skru helt ned, når du lufter ud og tænd først igen, når du har lukket vinduerne.
Falsk.
Det er falsk, at vi bevidst skulle have sendt priserne på himmelflugt i 2022. Priserne på alle typer brændsel steg i 2022, og derfor måtte vi varsle en slem stigning. Men driftsomkostningerne hos os er helt uændrede og vi arbejder hele tiden på at justere varmekilderne, så vi kan levere det lavest mulige prisniveau.
Men det er faktisk sandt, at du og alle der er tilkoblet Hedensted Fjernvarme har sparet ekstra på varmen i 2022 på grund af de høje priser. Og det er jo en succeshistorie. For det er meget bedre for klimaet og for din pengepung.
Der er mange gode steder at spare på varmen. Og nu er det dig, der kan aflive de fastgroede myter, næste gang du snakker med onkel Hans.
Kilde: sparenergi.dk